Referat fra møde i Grundejerforeningen Sildedammen den 08.03.2014

Mødet afholdt på Nordentoften 60 i Skals

Deltagere: Ejgil Nielsen, Svend Aage Christiansen, Verner Boll,

Else Henriksen, Arne Elkjær

Fraværende - ingen -

1.Referat

Referatet fra seneste bestyrelsesmøde 05.10.2013 blev kort gennemgået.

Der var ingen kommentarer til det.

 

2.Regnskab / budget

Svend Aage oplyste, at der fortsat består 2 kontingentrestancer for 2013, men at han har stor fokus på inddrivelse af de skyldige beløb.

Regnskabet for 2013 havde været omkring revisoren og blev nu forelagt bestyrelsen til godkendelse og underskrivning.

Budget for 2014 bliver udarbejdet som en spejling af faktiske tal for 2013 tillige med skyldig hensyntagen til blandt andet drift af traktor.

Bestyrelsen vurderer for snæver sammenhæng mellem kontingentindbetalinger og foreningens udgifter, hvorfor der lægges op til kontingentstigning, der vil have virkning fra 2015.

Budgettet vil blive gennemgået og drøftet på generalforsamlingen.

Ejgil udformer indkaldelse til generalforsamlingen den 1. juni og Svend Aage udsender samtidig opkrævning af kontingent til betaling i midten af april måned.

3. Status

Veje:

Det er nu ved at være så tørt, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre vejvedligeholdelse – herunder køb af grus til udbedring af hullerne.

Der er planer om placering af grusdepot på Helten.

Stier:

Generelt vurderes stierne at være i orden og pænt klippede.

Skove:

Der søges etableret flisningsmulighed i april måned – formentlig i forbindelse med påsken.

Nærmere herom vil fremgå af hjemmesiden, når aftale foreligger med skoventreprenør.

I forlængelse af skovningen sidste vinter er tømmeret fjernet og flisningen tilendebragt og mangler nu alene bortkørsel af de ca 4-500 m3 flis, der i øjeblikket ligger på sydsiden af Lynderupvej mellem Bækørreden og Skrubben.

Maskinparken:

Traktoren blev købt i september 2013, hvor der her forholdsvis hurtigt efter har været en uventet udgift, der er blevet klaret i en fornuftig løsning med sælgeren af traktoren.

Traktoren fungerer nu fint igen, hvorefter vi glæder os til på ny at få nytte af dens muligheder.

Der består fortsat et godt samarbejde med golfcenteret omkring traktoren.

I øvrigt findes der ikke behov for udvidelse eller supplering af maskinparken.

4. Evaluering og status for hjemmesiden

Vi har god nytte af hjemmesiden og det er vores oplevelse, at mange er godt tilfredse med den så den nu efterhånden er svær at undvære.

Vi har besluttet skifte af leverandør (hosting), hvor muligt med lettelse af vedligeholdelse samtidig med, at det faktisk bliver en lidt billigere løsning for foreningen.

5. Generalforsamling

Generalforsamlingen 2014 afholdes den 1. juni i henhold til indkaldelse, der udsendes inden længe.

Ejgil Nielsen og Else Henriksen er på valg i 2014.

Sammensætningen af bestyrelsen blev gennemgået – herunder supplering af bestyrelsen, idet kasserer Svend Aage Christiansen udtræder som følge af salg af bolig i området.

Fordeling af funktioner bliver løbende justeret henover den kommende tid.

6. Eventuelt

Der var intet under punktet

7. Næste møde

Næste møde afholdes umiddelbart før generalforsamlingen den 1. juni.

For referatet: Arne Elkjær