Referat fra generalforsamlingen i Sildedammen 2. juni 2013

Generalforsamlingen blev afholdt på Hjarbæk Fjord Golfcenter kl 10:00-12:00 i henhold til dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år
  3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelsen og revisorer
  4. Rettidigt indkomne forslag
  5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (på valg er Verner Boll, Arne Elkjær og Svend Aage Christiansen)
  7. Valg af suppleanter (Henrik Nilsson og Jens Andersen)
  8. Valg af revisorer (Jørgen Bertelsen og Orla Agerholm)
  9. Eventuelt

 

Ad 1) Som dirigent blev valgt Jens Hagbard Hansen

Ad 2) Beretning fra formanden

Formanden kunne berette, at Ove Glerup fra Lynderupgård har købt golfbanen med dertil hørende ejendomme. Golfklubben har lejet banerne, og at grundejerforeningen taler med klubben omkring rabat for endagsbesøgende.

Der er indgået en 5-årsaftale omkring afgræsning af fællesarealerne ned mod fjorden på kr. 3.000,- pr år, samt at der skal foretages en afvanding omkring åen.

I de områder, hvor der er fældet træer, vil de skulle ligge de næste 3 til 4 måneder for at tørre, så salgsværdien af flisen skal kunne indbringe et større beløb. Herefter vil de blive fliset, og der vil blive luft og lys til at nye løvtræer kan vokse op i stedet for de gamle nåletræer.

En tak til Verner og Flemming, som yder en stor indsats for at holde vores område flot, pænt og i orden. Flemming har haft vanskeligt ved at holde vejene, da den lejede traktor har været til reparation i længere tid. Foreningen overvejer at indkøbe en ny, brugt traktor.

Endelig til sidst en opfordring til at se informationer på www.lynderupnet.dk – her kan man også nyde de flotte billeder, som vi primært kan takke Arne for.

Ad 3 og 5) Regnskab og budget for næste år

Foreningens kasserer kunne berette, at ALLE grundejere havde indbetalt kontingent for 2012, men at der fortsat manglede en del indbetalinger for 2013, men han håbede naturligvis på, at de snart ville indgå på kontoen.

Regnskabet så fint ud med et overskud på kr. 6.563,- og en egenkapital på kr. 64.140,- heraf 56.677,- i likvid beholdning. Der budgetteres med uændret kontingent og med stort set samme udgifter som i 2012 (muligvis bortset fra ny, brugt traktor).

Ad 4) Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag til behandling under generalforsamlingen

Ad 6-8) Valg

Til bestyrelsen var der genvalg af Verner Boll, Arne Elkjær og Svend Aage Christiansen.

Som suppleanter genvalgtes Henrik Nielsson og Jens Andersen ligesom Jørgen Bertelsen og Orla Agerholm blev genvalgt som revisorer.

Alle valg skete med applaus.

Ad 9) Eventuelt

Under dette punkt var der flere spørgsmål, der gav anledning til bl.a. følgende svar

På Silden, er der større træer, der ikke er fældet – men foreningen kan ikke fælde træer på privat område.

Bjørneklør langs stranden bliver ryddet

Skråningerne mod stranden opfordredes det til at beskære, så de bevares åbne.

Rådyr og deraf følgende flåter kan foreningen ikke gøre meget imod.

Vedligeholdelse af vejene bliver genoptaget snarest (når traktoren er tilbage fra reparation).

Lynderup, den 2. juni 2013.

For referatet: Else Henriksen