Så er vi klar igen til at afholde Skt Hans aften og der er igen samlet en pæn bunke grene m.m.
Vores bålmester Henrik Nilsson har lovet på ny at stå i spidsen for afbrændingen og holde øje med
bålets udvikling.
Vi må så håbe, at der ikke bliver for tørt, for blæsende eller for vådt.
Vi planlægger at gennemføre arrangementet
mandag aften den 23. juni kl 21:00
hvor vi håber på godt vejr og stort fremmøde.
Det bliver hyggeligt at nyde en god aften sammen med naboen og få lidt hyggesnak samtidig med,
at vi får afsunget midsommersangen og Henrik får sendt heksen sydover.
Bestyrelsen
